• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer

Rønnebæksholm

  • Køb årskort
  • Om os
    • Rønnebæksholms vision
    • Rønnebæksholms historie
    • Nyhedsbrev
  • Organisation
  • Støt os
    • Støt os
    • Klub Rønnebæksholm
    • Bliv frivillig
    • Bliv sponsor
    • Tak til fonde og sponsorer
  • English
    • English
    • Visit Rønnebæksholm
    • Events
    • History of Rønnebæksholm
  • Dit besøg
    • Entré og åbningstider
    • Café Haralda
    • Omvisninger
    • Børn og unge
  • Udendørs
    • Parken og Herregårdshaven
    • Venligheden og Portalen
    • Kunst i parken
    • Rønnebæksholms Lydpark
    • Maries rute til ro på Åsen
  • Udstillinger
    • Aktuelle udstillinger
    • Tidligere
    • Om udstillingsprogrammet
  • Det sker
    • Aktuelle begivenheder
    • Tidligere begivenheder
  • Børn og unge
    • Børn og unge
    • Undervisningstilbud og undervisningsmaterialer
    • Billedskolen Storstrøm
    • Talentskolen
  • Residency
  • Møder & Kurser
    • Møder & Kurser
  • [Tips mm]
    • Tips & vejledninger
    • todo
      • Archive-skabelon
      • Sitemap
      • Udstilling

18 marts 2012 – 10 juni 2012

Willumsen – Mellem guder og afgrund

Willumsen - Mellem guder og afgrund

Bjerge er et ledemotiv i J.F. Willumsens værker. Fra han som ung i 1891 får en voldsom åbenbaringsoplevelse på Mont Blanc, indtager disse naturens giganter en central rolle i hans kunst. Med udstillingen J.F. Willumsen – mellem guder og afgrund belyses Willumsens fascination af bjerge igennem en lang række malerier såvel som tegninger, akvareller og fotografier, og en central side af Willumsens værk bliver udfoldet, da bjerge er et af hans ledemotiver, og hans vedvarende arbejde med dem afspejler og reflekterer hans kunstsyn.

Bjerge er et naturfænomen, der er blevet kultiveret igennem myter, litteratur og billedkunst. I 1800-tallet var bjerget et omdrejningspunkt i kunsten. I romantikken blev det et sindbillede på det sublime – på menneskets ensomme møde med naturens storslåede kræfter, og Willumsen bringer med et dobbeltsidigt natursyn dette arbejde videre. I hans værker bliver bjerget et billede på et menneskeligt grundvilkår; at det er det væsen, der er tættest på guderne, og i samme moment snublende nær afgrunden. Denne anskuelse ligger i tråd med filosoffen Friedrich Nietzsches skelsættende værker fra samme periode, hvor fraværet af Gud spænder mennesket ud mellem almagt og fortabelse – mellem guder og afgrund.

Willumsens omfattende værk spænder over malerier, tegninger, grafik, keramik, skulptur, arkitektur og fotografi, og igennem sit mangeårige virke udfordrer han bestandigt sig selv og sit ståsted. Willumsen er en væsentlig figur i symbolismen og vitalismen, han er medstifter af Den Frie Udstilling og senere arkitekten bag Den Frie Udstillings bygning, og i årene frem mod 1900 er han den kunstneriske åre i Bing & Grøndahl. Willumsens værk og hans tilgang dertil både fascinerer og forundrer. Hans valg af motiver bærer præg af enkelhed; han arbejder intenst med få tilbagevendende temaer – eller ledemotiver, som han selv kalder dem – bjerget, kvinden og bevægelsen – og disse temaer kan spores helt tilbage til hans værker fra de tidlige 1890’ere. Men selvom temaerne er tilbagevendende, er Willumsens tilgang til dem dog under fortsat forandring, og det skaber en imponerende kompleksitet og spændvidde i hans værk. Han er en af vores mest betydningsfulde kunstnere, og han sætter også sit præg på den kunst, der skabes i dag.

Udstillingens værker er venligst udlånt af J.F. Willumsens Museum i Frederikssund. Til udstillingen udkommer et katalog med tekst af udstillingsleder Dina Vester Feilberg. Kataloget er støttet af Augustinus Fonden.

Marianne Grønnow – Und, und in der Ferne

Samtidig med Willumsen-udstillingen kan man for sidste gang opleve Marianne Grønnows imponerende bjerginstallation Und, und in der Ferne. Grønnow har skabt et bjerg, der fylder det meste af et udstillingsrum. På sit højeste punkt er det 3,20 meter, på sit bredeste 2,20 meter og længden er 4,70 meter. Motivisk peger Und, und in der Ferne tilbage til 1890’erne, til den periode hvor Willumsen møder sine bjerge. Perioden var præget af en åbenhed over for mystik og idealisme, som den tyske filosof Friedrich Nietzsche blev eksponent for i en dansk kunsthistorisk sammenhæng, og disse elementer spiller med i Grønnows installation. Værket er skabt specielt til Rønnebæksholm i forbindelse med udstillingen Historier om et sted der blev vist sidste år.

Ganske som hos Willumsen er det ikke korrekte og registrerende naturstudier, der optager Grønnow, men derimod menneskets møde med og oplevelse af naturen, og det er dermed mennesket som billedskaber og drømmer, der er centralt i Grønnows værk.


Footer

Forårsworkshop i Værkstedet

Fordyb jer i broderi i workshop lørdag 12.april kl.13-15 med designer Stina Resting.

Café Haralda

Kom og nyd den nye smukke og hyggelige café, butik og udsmykning. Læs mere her.

Omvisninger i Damdramaer

Omvisninger både for familier, unge og voksne. Læs mere under det sker.

Forårskoncert: Falgren & Friends

Kom til forårskoncert med Falgren & Friends, søndag den 6.april. Læs mere her.

Påskejagt på Rønnebæksholm

Tag på familie påskejagt i udstillingen Damdramaer. Læs mere her.

Udgivelsesfejring

Søndag d. 27. april, kl.11-13.30 er der boglancering i Haven. Læs mere her.

RØNNEBÆKSHOLM
RØNNEBÆKSHOLM 1, 4700 NÆSTVED
INFO@ROENNEBAEKSHOLM.DK

Telefon +45 55 88 30 30
Telefonen er åben i kunsthallens åbningstid
Administrationens telefontid: man-tors 11-14

 
Åbningstider
tor-lør 12-17 / søn 12-16

Helligdagsåbent i 2024
1. april (2.påskedag) + 20. maj (2.pinsedag) 12-16

Tilgængelighedserklæring
Nyhedsbrev fra Rønnebæksholm

Design : Dan Eggers  /  Wordpress-implementering : Biberkopf