4 april 2009 – 28 juni 2009

Ulrik Møller

Ulrik Møllers malerier er naturalistiske fortolkninger af stille begivenheder og bevægelser i verden – en færge der glider gennem vandet, en mennesketom gade i en by, en vej i et landskab, bølger der slår mod stranden, en måge i luften. De er renset for storladen dramatik, og motiverne er klare og enkle, stemningen fortættet og ren. Men trods motivernes klarhed, hviler der en sær tågedis over malerierne, hvorved de fremstår mere som abstraktioner over stemninger end som eksakte gengivelser. Foruden hovedværker fra de sidste år, rummer udstillingen en lang række nyere værker, der ikke hidtil har været vist for et dansk publikum.

Kunsten de sidste 100 år har primært drejet sig om at afsøge nye veje, om at udfordre vedtagne normer og om opgør med traditionen. Ulrik Møller gør ikke op med en tradition, tværtimod, traditionen er hans nerve og kilde til inspiration. Modsat de fleste af sine kunstnerkolleger er han ikke uddannet fra Kunstakademiet, men har i stedet fundet sine egne lærermestre i kunstens lange historie. Han har studeret sine forbilleders maleteknik i årevis, og har lært af så fornemme herrer som P. S. Krøyer, Vilhelm Hammershøi, John Singer Sargent og James McNeill Whistler. Og herudfra har han udviklet sit eget unikke formsprog.

Ulrik Møller er født i 1962 i Vester Åby på Fyn, og selvom han i dag bor og arbejder i Berlin, så er det ikke døgnfluerne og de nyeste tendenser fra den store verden han tager ind i sine malerier, men motiver fra barndommens land. Med sit valg af motiv placerer Ulrik Møller sig udenfor de gængse toner i samtidskunsten, og er for sin tid en usædvanlig og tankevækkende maler.

Sidste år modtog han Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat, hans værker befinder sig i væsentlige samlinger i ind- og udland, og hans udstillingskalender er godt fyldt op. Hans store succes skyldes først og fremmest at han er en fremragende maler, der om nogen formår at videregive fortættede og rene stemninger til sine beskuere, men den skyldes også hans evne til at forny en genre som de færreste tør arbejde med i dag.

Hans malerier bevæger sig mellem det bestemte og det ubestemte, mellem en specifik kyststrækning og vores idé om en sådan. I Ulrik Møllers malerier får vi mulighed for at betragte steder og landskaber, som vi aldrig har set, men som vi alligevel kender så godt, og med disse fortættede malerier markerer Ulrik Møller sig som en fornyer af en væsentlig tradition i dansk kunst.