• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer

Rønnebæksholm

  • Køb årskort
  • Om os
    • Rønnebæksholms vision
    • Rønnebæksholms historie
    • Nyhedsbrev
  • Organisation
  • Støt os
    • Støt os
    • Klub Rønnebæksholm
    • Bliv frivillig
    • Bliv sponsor
    • Tak til fonde og sponsorer
  • English
    • English
    • Visit Rønnebæksholm
    • Events
    • History of Rønnebæksholm
  • Dit besøg
    • Entré og åbningstider
    • Café Haralda
    • Omvisninger
    • Børn og unge
  • Udendørs
    • Parken og Herregårdshaven
    • Venligheden og Portalen
    • Kunst i parken
    • Rønnebæksholms Lydpark
    • Maries rute til ro på Åsen
  • Udstillinger
    • Aktuelle udstillinger
    • Tidligere
    • Om udstillingsprogrammet
  • Det sker
    • Aktuelle begivenheder
    • Tidligere begivenheder
  • Børn og unge
    • Børn og unge
    • Undervisningstilbud og undervisningsmaterialer
    • Billedskolen Storstrøm
    • Talentskolen
  • Residency
  • Møder & Kurser
    • Møder & Kurser
  • [Tips mm]
    • Tips & vejledninger
    • todo
      • Archive-skabelon
      • Sitemap
      • Udstilling

19 januar 2014 – 30 marts 2014

Bodytime

Bodytime

– Kroppen i kunsten fra antikken til i dag

Rønnebæksholm og Næstved Museum er gået sammen om at lave en tværfaglig udstilling med kroppen som omdrejningspunkt. De to institutioner belyser kroppen ud fra hver sin specifikke faglighed. Kroppen ses derfor fra en kulturhistorisk og en kunsthistorisk vinkel, men desuden i samtidskunstens optik. Fællesnævneren er det idéhistoriske udgangspunkt, at opfattelsen af kroppen har ændret sig alt efter tidens tendenser, med skiftende idealer i samfundet, der reflekteres i kunsten og kulturen. Kroppen fungerer så at sige som en kulturel sladrehank, der afslører, hvad der har været ’hot’ eller ’not’ i en given periode. En anden fællesnævner er den personlige indgangsvinkel til, hvordan vi forholder os til vores egen krop, hvilke normer der er gældende i vores tid, hvorfor de er det, og om vi kan eller skal ændre på dem.

De opfattelser, vi har af kroppen i det 21. århundrede, er anderledes end i middelalderen, renæssancen, oplysningstiden, den victorianske tid eller i de frisindede 1960’ere. Rønnebæksholm og Næstved Museum viser værker fra alle perioderne, så udstillingerne fremviser disse skiftende opfattelser med foranderlige idealer, tabuer, videnskabelige eller medicinske forståelser og religiøse holdninger til kroppen.

Samlet fremstår de to udstillinger som en fælles helhed, en tværfaglig fortælling om kroppens mangfoldige udtryk fra antikken til i dag. På hvert udstillingssted spaltes udstillingerne i temaer, der perspektiverer kroppen ved hjælp af genstande, der forholder sig til de forskellige temaer. Samtidig samles de tværfaglige perspektiver ved, at udstillingsstederne udveksler genstande og sammenstiller kulturhistoriske genstande, kunsthistoriske værker og samtidskunstværker.

Kroppen har vi som mennesker til fælles, selvom hver eneste krop er helt unik. Samtidig med, at kroppen er noget meget personligt, bliver den også konstant udsat for bedømmelser udefra. Vi forholder os både til vores egen krop og til andres kroppe. Kroppen er vores konstant, vi kan ikke slippe ud af den, men blikket udefra er også med til at forandre den.

Tiden påvirker ikke bare kroppen rent bogstaveligt i aldringsprocessen, men gør det også på et mentalt plan. Vores opfattelse af den ideelle krop er i dag ikke den samme som i middelalderen. Denne ændring i den kulturelle bevidsthed er noget, som netop kunstens værker og kulturhistoriens genstande kan illustrere på en konkret måde. Forskelle og ligheder i gengivelser af kroppen eller af genstande, der er relateret til kroppen og stammer fra forskellige tider og steder, tydeliggør tidens indflydelse på kroppen på en tankevækkende, humoristisk, måske afskyvækkende eller forunderlig måde. Her kan netop kunsten og kulturhistorien supplere hinanden på berigende vis.

Udstillingerne er blevet til i et samarbejde med Viborg Museum, Skovgaard Museet og Kunsthal Brænderigården i Viborg.

Udstillingerne er støttet af Nordea-fonden


Footer

Forårsworkshop i Værkstedet

Fordyb jer i broderi i workshop lørdag 12.april kl.13-15 med designer Stina Resting.

Café Haralda

Kom og nyd den nye smukke og hyggelige café, butik og udsmykning. Læs mere her.

Omvisninger i Damdramaer

Omvisninger både for familier, unge og voksne. Læs mere under det sker.

Forårskoncert: Falgren & Friends

Kom til forårskoncert med Falgren & Friends, søndag den 6.april. Læs mere her.

Påskejagt på Rønnebæksholm

Tag på familie påskejagt i udstillingen Damdramaer. Læs mere her.

Udgivelsesfejring

Søndag d. 27. april, kl.11-13.30 er der boglancering i Haven. Læs mere her.

RØNNEBÆKSHOLM
RØNNEBÆKSHOLM 1, 4700 NÆSTVED
INFO@ROENNEBAEKSHOLM.DK

Telefon +45 55 88 30 30
Telefonen er åben i kunsthallens åbningstid
Administrationens telefontid: man-tors 11-14

 
Åbningstider
tor-lør 12-17 / søn 12-16

Helligdagsåbent i 2024
1. april (2.påskedag) + 20. maj (2.pinsedag) 12-16

Tilgængelighedserklæring
Nyhedsbrev fra Rønnebæksholm

Design : Dan Eggers  /  Wordpress-implementering : Biberkopf